Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Epistel til en uerfaren Digter.
og sog at glemme din Achilles-Hæl!
Du, som vil aldrig dine Kræfter øve
for Mængdens Ros, skjønt den har Tryllemagt, —
tænk Dig en Løn, som holder bedre Prøve:
den Verkets Pris, som ingen Tid kan røve,
at det Fuldkomne er for Dagen bragt.
Og synger Du da Lidet eller Meget,
skal ogsaa Gjenlyd vækkes af din Sang,
øm ei hos Mængden, sikkert hos de Faa,
der tage Ros og Dadel af sit Eget, —
de Faa, hvis Sangbund er at stole paa
for Harmonier og for Toneklang.
Du kjender Sagnet om et Kongesæde,
hvis Glands og Lykke lik et Dødsens Men,
fordi Prindsessen, som var Alles Glæde,
i Løn blev stukket af en Vølves Ten.
Mangfoldigt og Forskjelligt er at sige
til Tydning af den gaadefulde Ve;
for mig er Kongesædet Sangens Rige,
og i Prindsessen skuer jeg dens Fe.
Men hvo er Vølven, som kom der tilhuse,
og lagde øde Poesiens Hjem?
Ak, man kan gjerne stille hende frem
som Spinderiets, Industriens Muse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
