Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
for den norske Kirke.
5
tionen hurtigt havde fremkaldt. Ved Enden af det
sextende Aarhundrede kjendte man allerede i den
dansk-norske Kirke to og tyve navngivne
Psalme-Digtere, og blandt dem havde flere forfattet større
Samlinger. Kingo, der fik det Hverv heraf at gjøre
Udvalg og danne en ordentlig Psalmebog, var vistnok
for sin Tid en meget god kirkelig Poet, men han
har ikke havt megen Skjønsomhed i at ordne og
benytte de fremmede Sange, han forefandt. Disse
vare for en stor Del Oversættelser eller Efterligninger
af latinske Psalmer, hvis oprindelige katolske
Sub-stants efterlod kjendelige Spor i de protestantiske
Bearbeidelser. Af denne uklare Produktion har man
endnu Prøver blandt de gjeldende Kirkesange, og
paa denne Maade skulle vore Menigheder fremdeles
opbygges ved Udbrud af en Andagt, der minder om
Marias og Helgnernes Tilbedelse.
Fra det lutherske Tydskland hentede i øvrigt
vort Norden ethvert Slags Liv og Virksomhed for
den nye Kirke. Den tvdske religiøse Digtekunst
hævede sig med Et til en mærkelig Grad af Kraft
og Piigelighed, — thi ogsaa for Kirkesangen var Luther
en dygtig og utrættelig Eeformator. Her fandt de
nordiske Psalme-Digtere en stor Skat af Motiver og
Mønstre. Men i Tydskland var denne Literatur fri,
udsprungen af et mere udviklet og dybere besjelet
Folks Indre, — det tydske Sprog havde naaet en langt
større Boielighed og Sikkerhed end det danske, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
