Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den norske Kirke.
15
Mestersangernes Mønstre ofte er vanskeligt nok
anlagt, findes dog meget sjelden overholdt eller
gjennemført, — og det synes mangen Gang umuligt
at give Psalme-Texten de Cadencer, der forudsættes
af den musikalske Udførelse i en ordentlig.Melodi.
Hos Kingo og hans Samtidige ere vistnok alle
disse Mangler mindre hyppige og paafaldende, og
den poetiske Sprogkunst begyndte ogsaa ved hans
Tid at antage et friere Sving. Men selv Kingos
bedre Psalmer have dog til en vis Grad Mærker af
det samme Slags Skjevhed og Ufuldkommenhed.
Derfor betænkte man sig dengang lidet paa at
bibeholde ældre Sange, som nu, endog for den Tid, kunde
synes os ubrugelige. I denne ukritiske Epoke vare
ogsaa idelige Tilbagefald naturlige, da man ikke
rigtigt fattede Betingelserne for eller Betydningen af
et virkeligt Fremskridt. Den hele Cyklus af religiøse
Ideer stod desuden fra Reformationens förste Dage
i en uantastet Autoritet, og Psalme-Poesiens
Hovedformer og Fraseologi betragtedes en Gang for alle
som givne og fortvirkende i en kirkelig Tradition.
Det er bekjendt, hvor inderlig upoetisk
Verskunsten artede sig i de følgende Aarrækker, der
indtil henimod Enden af det 18de Aarhundrede kunde
kaldes vor Literaturs Tusmørke. Men vi have ikke
faa Psalmer fra denne Periode, hvori en misforstaaet
Klassicitet fordreiede og overvældede enhver naturligt
fremspirende Følelse. Overalt var der Splittelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
