Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den norske Kirke.
19
Hellighed, der tildels er overfort fra Lærens inderste,
uantastelige Princip. Hvor meget man end maa
soge at modvirke de grove og aandlose Ytringer af
denne Forestilling, vil man dog i dens Rod finde et
sundt Element, der under enhver Reform fortjener
Opmærksomhed. Det er den samme Følelse, der i
andre Forholde hindrer os fra at fordærve eller
bortkaste Gjenstande, til hvilke en dyrebar og dybtliggende
Erindring knytter sig; man pleier sige, at saadanne
Ting ere hellige. Men alle de Aands-Udgydelser,
hvori en sand og varm religiøs Trang tiltaler os fra
svundne Slægter, ere af det Slags Relikvier, som intet
kirkeligt Samfund kan lægge tilside eller overse.
Her maa ogsaa Sympathien stærkere vækkes ved
Tanken om, at det just er disse Stemmer, der have
hvisket over fra Slægt til Slægt og signet de
vandrende Menneskebørns Indgang og Udgang, deres
Sorg og Glæde.
Kirkesangen har heller ikke ganske de samme
Betingelser og Vilkaar som anden Poesi. Dens Liv
udgaar af et uforanderligt Stof; der fordres, at ingen
Kristen skal være uvis om, hvad der bør udgjøre
dens Begreb og Indhold. Digterens Individualitet
og egne Tilstande kunne kun lidet gjøre sig gjeldende
under de stedse tilbagevendende Udtryk for en Trang
og en Opløftelse, der er almen-menneskelig og i alle
sine Afskygninger lige indgribende i de forskjelligste
jordiske Forholde. Derfor er ogsaa Psalme-Literaturen
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
