Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Digteren fra Alstahoug
trængte eller forvandlede; derfor kom den i Folket
levende Digtning ei til Uddannelse i Kunst-Poesi,
men der opstod en Vers-Literatur efter fremmede
Traditioner og Monstre. De Lærdes Samfund, hvoraf
denne Frembringelse udgik, syntes lidet skikket til
at gribe dybere ind i den almindelige Udvikling;
thi til dets Væsen herte endnu Raahed i Sæder,
en snever Synskreds, og deri en standsende
Laugs-Aand. Kun langsomt fremarbeidede sig af Kredsen
de bedre, frugtbare Kræfter; men just i denne
Periode se vi flere Tegn paa Frembrud. Sproget,
der i Arreboes Vers havde vist sin Bekvemhed til
Kunst-Poesi, begyndte, fornemmelig ved Peder Syvs
Bestræbelser, at hæve sig af den Forkuelse, hvori
Latinens Overvegt havde holdt det; der fremstod
efterhaanden Digte, som gik videre end fra det ene
Studerekammer til det andet, og en saadan større
Udbredelse havde Peder Dass’s Arbeider.
Men den Tidsalders Poeter vare uden alt Begreb
om Poesiens Væsen. Digtekunst var Rimekunst, og
Poeterne selv opfattede den saaledes; deres Forhold
til de valgte Opgaver var ganske prosaisk. Naar de
udbredte sig over en Materie, hvilkensomhelst, skede
det ei ved Stemningens indledende Mellemkomst, og
Prøvelsen af Emnets poetiske Brugbarhed var dem
ligesaa uvedkommende som Spørgsmaalet om deres
egen indre Kaldelse til Digtning. De Boglærdes
aandløse Opfatning af klassiske Forbilleder, og deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
