Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Dass.
143
saa stærk giver Hav-Gule Bør udi Klud,
alt iud ad Riverer og Vige.
Med Sommer hun kommer, med Sommer forgaar,
florerer, mens Flora beblomstrendes staar,
forsvinder, naar Flora forsvinder, —
begynder om Morgenen temmelig sagt,
jo længer paa Dagen, jo stærkere Magt,
dets Sandhed Fjeld-Byggen befinder."
Til „Saltens Lehns Beskrivelse" horer følgende
Betragtning over det Livsfarlige i Præsternes
Kirke-Reiser tilhavs:
„Thi Nordland saaledes beliggendes er:
Guds Lov maa forkyndes blandt øer og Skjær,
uagtet al Fare og Møie;
thi sker det og tit, at en talendes Mund
maa søge sin Grav i den dybeste Grund,
og lukke blandt Fiske sit Øie.
Dog bør vi vort Embed forrette med Lyst,
betænke, det er vor Samvittigheds Trost,
om Gud os paa Vandet vil kalde.
Og dør vi paa Reisen til Kirker og Sogn,
da fores vi heden paa Israels Vogn,
og for vores Herre maa falde.
Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved,
at ham er ud valt et Begravelses-Sted,
som Mennesken ikke kan finde?
Om han ikke bæres af Venner herud,
han kan dog med Mose begraves af Gud,
og lukkes saa rolig derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
