Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Ora Ludvig Holberg.
lig kom Skyggesiderne og de tilsyneladende
Modsigelser i hans Liv.
Vi se ham i Oxford mellem de Unge, yndet af
Alle for sit Skjemt og sin Munterhed; — vi folge ham
paa hans vidtløftige Reise, hvor han uforfærdet bærer
Forladthed, Armod og Sygdom, vandrer paa sin Fod
gjennem Landene fra Middelhavets til Nordsøens
Kyster, — altid med et klart, betragtende Blik, altid
saaledes deltagende i Livet, der omgiver ham, at vi fæste
Tro til hans Ord, naar han siger, at han udenlands
„mere har studeret Mennesker end Bibliotheker".
Men saa finde vi ham igjen, endnu i den kraftige
Alder, ensom, næsten utilgjængelig i sin stillesiddende
boglige Syssel, — ofte, som han siger, i Græmmelse
over Bagateller, og saa pirrelig, „at en Hund, som
gjøer, en Dør, som tilslaaes, kan bringe ham af Skik".
Men skjont dette hans Hjemliv baade var betinget
af og forøgede hans Hypokondri, indfalder dog ogsaa
her et formildende Lys, og vi træfie Ytringer af hans
livlige Natur. Hans Verker vise noksom, at han
ogsaa hjemme har kunnet træde ud af sin
Ensomhed og være med i Samfunds-Livet, hvortil allerede
hans Embedsstillinger og Eiendomme paa mange
Maader knyttede ham. Ja, det var ham endog en
kjer Adspredelse at sætte sig hos Damerne og
underholde sig med dem. Men især maa man lægge
Mærke til, at Holbergs Liv var meget forskjelligt
efter Aarstiden. Om Vinteren var han helst aflukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
