Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15G Om Ludvig Holberg.
fra Verden; da følte lian stærkest sine Onder, og var
saa kuldskjær, at han nødig forlod Kakkelovnskrogen.
Men om Sommeren havde han det bedre. Før han
fik Landgods, gjorde han tilfods Udfarter i det Grønne.
Men siden besøgte han sine Gaarde, og tog sig af
deres Drift og Opkomst. Paa Landet forbedredes
hans Helbred; der syslede han i det Frie, plantede
Træer, og havde -Oie med Skovens og Markernes
Vext. „Jeg finder Behag", siger han, „i at see
Jordens Grønt fremspire og indhøstes, at see Kjør og
Faar gaae ligesom i Procession til deres
Samlings-pladse Morgen og Aften". Paa Landet var han
selskabelig, besøgte Gudstjenesten, og indlod sig gjerne
med Almuen. „Aldrig", bemærker han etsteds i
sine Epistler, „taler jeg med Bønder, uden jeg lærer
noget af dem." Ogsaa her var lian den kloge
Iagttager, og medens han modtog de levende Indtryk,
samlede han overalt Stof til Betragtning og
Eftertanke.
Der er et Træk i Holbergs strenge Livs-Billede,
hvorved det, ligesom vecl et Smil, forskjønnes. Det
er hans Kjerlighed til Musik og hans musikalske
Dannelse. Han spillede Violin og Fløite, men havde
især paa det sidste Instrument vundet Færdighed. I
Oxford blev han, efter aflagt Prøve, optagen som
Fløitespiller i et musikalsk Selskab, — og da han paa
sin tredie Udenlandsreise vendte hjemad, og kom
febersyg til Amsterdam, blev hans Medvirken i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
