Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Ora Ludvig Holberg.
musicerende Vennekreds ham saa velgjørende, at
Feberen ophørte. Ogsaa i sit Hjem bevarede han
denne Interesse. Han var Medlem af et harmonisk
Selskab, og Musikens Tilstand i Kjøbenhavn laa ham
stedse meget paa Hjerte. Som Alumnus paa Borchs
Kollegium havde lian i en af sine Deklamationer
handlet „de dulcedine musices", — og endnu i
Slutningen af sit Liv var han opmærksom paa Tonekunstens
Udvikling. Men han fandt nu med Beklagelse, at
en Modesmag havde berøvet den „Harmonie og
naturlig Sodhed".
Saaledes skifter i Holbergs Levnet det Milde,
Tiltalende, med det Strenge og Frastødende, og
hermed kunne vi sammenligne Grundtrækkene i hans
Karakter. Denne var i sit hele Anlæg selvstændig, fast
og udholdende. „Hvad jeg engang har faaet i
Hovedet", siger han , „har jeg aldrig godt kunnet faae
ud igjen". Det Haarde heri, og det Præg af
Selvgodhed, som ved hans Livs-Kaar blev mere kj endeligt,
havde allerede en Modvegt i hans Sjels naturlige
Munterhed, og forædledes tillige ved den humane
Verdens-Anskuelse, han havde tilegnet sig. Han
manglede vei Gemyttets dybere Varme, og havde desmere
af den satiriske Aare, — men der var i hans Sjel en
sund Temperatur, som han, trods alle Anfegtelser
udenfra og hos sig selv, forstod i det Hele at
bevare. Deraf kom det store Maadehold — ja, man kunde
sige: det godmodige Træk — i hans Satire, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
