Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora Claus Frimann.
205
Fart, og i det Hele vare hans Kaldspligter forbundne
med ret alvorlige Søreiser. Men det kom ham
overalt tilgode, at han saa ganske havde levet sig
ind i sin Virkekreds og saa rent og inderligt opfattet
sit Forhold til Menigheden. I følgende Linjer har
han selv smukt betegnet den Aand, der besjelede
ham som Præst og Sanger blandt Landfolket: „Jeg
ser," siger han, „Eders Marker og Enge blomstre;
kunde jeg saaledes se — næst en sand Gudsfrygt
— de borgerlige og landlige Dyder blomstre blandt
Eder! I dele med mig Eders Brød øg Markfrugter;
det er derfor ikke ubilligt, at jeg deler med Eder af
min Aands Gaver."
Blandt Claus Frimanns mange, dels enkeltvis
udkomne, dels samlede Frembringelser, maa man
især udhæve følgende: „Poetiske Arbeider", 1ste Del,
Kjøbenhavn, 1788, — „Almuens Sanger", sammesteds,
1790,— og „Den syngende Sømand", Bergen, 1793. —
Enhver af disse Samlinger har i sin Tid fundet rosende
Anmeldelser. „Almuens Sanger" er dog i en Recension
af Abrahamson (Lærde Efterretn. 1, 36.) opfattet
uden al Indsigt i det, der udgjør disse Digtes sande
Fortjeneste. Rec. opholder sig fornemmelig ved
deres Bekvemhed til, som han siger, „at faa
Almue-Mennesket til at vide Tingenes væsentlige
Bestemmelser og Følger, bryde an paa hans skadelige
Fordomme, vise ham Dyderne fra den mest indtagende
Side, stemme ham til alvorlig, uletsindig Glæde,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
