Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Om Claus Frimann. 206
o. s. v. I Allgemeine Litt. Zeit. for 1792, No. 13,
siges om denne Bog: „Indholdet er nationalt; inen
i de fleste Stykker er det dels saa skjont, dels saa
heldigt i Behandlingen, at det ogsaa hos Fremmede
har megen Interesse. Kun Fablerne ere mindre
gode." „Den syngende Sømand" er med megen Kos
anmeldt i Lærde Efterretninger. Dog finder Rec. Anstød
ved „at se Fanden endnu, til Overtroens Bestyrkelse,
paa et Par Steder at spille sin Rolle." Denne
Digt-Samling horer nu til de literære Sjeldenheder.
Jeg har, trods megen Efterspørgsel, ei kunnet
opspore den her i Landet, og maatte derfor udskrive
hvad jeg behøvede af et Exemplar, der tilhorer det
store Kongl. Bibliotek i Kjøbenhavn. Foruden disse
Bøger har Frimann i forrige Aarhundrede udgivet
tvende Psalme-Samlinger, 1780 og 1794,
Andagtsøvelser for Almuen, 1785, og „Sø-Kabinet", en
Opbyggelses-Bog for Søfolk, 1793. Hans patriotiske
Digte „Panthea eller Selskabet for Norges Vei" og
„Phøbe eller det norske Universitet" ere fra 1811.
„Dido", en Oversættelse af Æneidens 4de Bog i
alex-andrinske Vers, udkom i Bergen 1818. Sammesteds
udgav han 1826 „Poetiske Arbeider", 2den Samling,
eller, som den ogsaa kaldes, „Poetisk Eftersamling";
og endelig tryktes i Kristiania 1829 hans sidste
Digt „Den bergenske Musea". Under Beskjeftigelsen
med disse Arbeider, og i Omsorgen for deres
Udgivelse, har Frimann ofte maattet føie, hvor meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
