Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora Claus Frimann.
207
hans Hjem var fjernet fra den literære Verden. Og
skjønt det overalt er kjendeligt, at han tilbragte et
lykkeligt Liv i sit landlige Skjul, vil man dog let
kunne fatte det Savn, han i Fortalen til den „poetiske
Eftersamling" udtaler saaledes: „Da jeg i Kredsen
af den æsthetiske Literaturs daværende ypperste
Dommere hist-nede besang det smalserske Troldhorn
heroppe, anede det mig mindst, at denne Sten-Uglernes
og Natte-Ravnenes Bolig, denne berygtede Præcipice,
skulde ikke længe derefter være en væsentlig Del
af mit lille Embedsdistrikt, og at jeg af 52
Embeds-aar som Religionslærer skulde tilbringe de 43 i dens
sorte, kolde Skygge, lige efter Bogstaven af hvad
min Broder, Sankt Synneves og Skjøn Valborgs
kronede Sanger, begyndte sit Kvad med,
langt hort fra Leg, uvant til muntre Toner
ved Festers Fryd–.
Hvad jeg har anseet som et af miae største Vanheld i
Egnen, hvor jeg bor, har været dette, at jeg saa
yderst sjelden kunde samles med nogen saadan Ven,
som jeg i literær Henseende kunde kalde en beslægtet
Aand og ret sympatisere med."
Det maa her være mig tilladt at meddele det
Billede af Claus Frimanns Personlighed og nærmeste
Natur-Omgivelser, som jeg selv har havt Leilighed
til at opfatte. Under min Skolegang kom jeg i
Sommeren 1821 paa en Ferie-Reise til at holde
Rastdag i Davigen. Vi havde om Natten været i Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
