Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschläger.
227
koinmelse. Men allerede heraf er det forklarligt,
at de forskjellige Aands-Frembringelser hos ethvert
af disse Folk have et dybere Fællesrnærke, og Ingen
vil glemme dette Punkt, naar der tænkes over, at
fransk og engelsk Kultur ere Verdensmagter.
Ogsaa vi holde paa vore store Navnes Ihukommelse,
og den Tid er forbi, da Nordens Digtere og Tænkere fast
stode udenfor Folkets Agt og Deltagelse. Men altfor
længe have vi manglet Tilegnelsens Udholdenhed og
dybere Sands. Aandsverkets Nyhed og Kraft har
kunnet gribe os med en glad Overraskelse og
folen Tid beskjeftige vore Tanker; men vi afsluttede
altfor hurtigt dette Forhold, og hvilede saa ved det
blotte Navns Ihukommelse. Medens vi da ventede
paa nye Indtryk, lod vi os lokke af fremmede
Syner og Toner, og tabte Hjemveiens Traad i
Vandringen paa de fremmede Baner, der for os saa ofte
bleve Irgange. Denne Anklage lyder tydeligt
gjennem Nordens Historie; vi kunne ei dæmpe den meel
Navnenes Klang, eier selv har en stakket Varighed,
hvor Mindets rette Indhold er tabt. Hvor lidet
kjender dog nu det norske Folk til sine Sangere
fra det forrige Aarhundrede. Hvor fjern og utydelig
staar ei Ewald for den yngre Slægt i Danmark!
Og — skal jeg udsige det — tor jeg hos denne
Forsamling betvivle den almindelige Tilegnelse af hint
Saga-Digt, hvori det heder:
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
