Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’230
Adam Oehlenschläger.
hvor hurtigt gjennemtrængte ei det nye Liv
Bevidsthederne ! Det forbandt sig tilsidst inderligt med de
nordiske Folks Kultur, og udprægede den i en
Digten og Tragten, der søger Selvstændighed
gjennem Selv-Erkjendelse. Saaledes tilegnede det sig de
bedste Kræfter i Nordens Lande og bevægede sig
ind i altid flere og flere Kredse af det Bestaaende,
som det engang skal udfylde helt. Old-Historien selv
fik nu et andet Udseende; thi dens Træk opklaredes
i Gjenkjendelsen, — i Fædrenes Daad viste sig
Stammens uforgjængelige Grundkraft, i deres Tale horte
Folket sine egne Bryst-Toner. Sproget modtog dette
Indtryk, og frasagde sig efterhaanden de laante
Vendingers Klang, som det nys til Hoitid havde
opstemt. Vort Sprogs Aand blev med Et rig paa
Arveguld, og foler stedse mere denne Besiddelses
Alvor og Vegt.
Og nu spørger Ingen om den nordiske
Mytho-logis Gavnlighed for Nordens skjønne Literatur.
Disse Mythers Glands aabnede Digterens Blik for
Nordens samlede Kraft og Storhed, og i den lysende
Billedskrift stod for ham Folke-Stammens inderste
Væsen fortolket. Da fik Nordens Poesi en ny,
eiendommelig Grundvold, der var bred og mægtig nok
til at støtte en hel, selvstændig Folkeudvikling.
Men vi staa ei længere ved Udspringet. Urde-Brenden
er ei mere et Dyb, hvori vi stirre; dens Stromme
gaa nu befrugtende gjennem Nordens Lande, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
