Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’232
Adam Oehlenschläger.
og vi betvivle ei, at de traadte frem i Vaartiden
for Eidsvolds-Mændene paa Mindets Grund.
Og da den store Enheds-Tanke, som han stærkest
havde fremkaldt, rørte sig hos de adskilte Folk i dybe
Stemninger og livfulde Tilstande, — hvor lykkelig stod
han da paa Alderdommens Tærskel som i en
tilbagevendende Ungdom. Om ham samlede sig de glade
Vidner for den trefoldige Enhed i Nordens Aandsliv.
Mod hans Gjerning og dens Frugt maatte
Forneg-terne give tabt. Og hvo vil nu afvise den store
Forhaabning, der hævede sig i Skinnet af hans klare Livs-Aften ?
I Norge behøver Ingen længere at føre Ordet
for de fædrelandske Minder eller for Udviklingen
af Folke-Bevidsthedens Indhold. Men det gjelder
at modstaa Splittelsen af det samlede Liv, der
i sit Væsens Kraft-Fylde brød frem af den
mægtige Digter-Aand. „der enede Sletten og Fjeldet".
Thi dersom vi forskyde denne Forening, og fornegte
dens indre Sandhed, da stille vi os udenfor Nordens
rette Herlighed og Rigdom. Fjeldet og Sletten!
Her det Alvorligste, det stærkest Gribende, hist det
Blideste, det huldest Vinkende; men hos dem begge
den samme Grundtone, og begge forbundne i
Minderne og i Tungemaalet. Hvor dyb og frugtbar er
denne Sammensmeltning!
Saa være da vort Fremsyn knyttet til denne
Tanke! Kun den lover os et fuldt Udbytte af
nordisk Aands - Kraft. — kun ved at levende-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
