Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Yed Universitetets Fest
friske, levende Minder, der dannede denne
Konge-Stammes Historie og Æres-Arv. — Saa frigjørende og
lys var den Stemning, der modtog Fyrste-Parret i
Norge; det foryngede Folk bragte de haabefulde
Tvende sin Velkomst i Følelsen af, at dette Mede
ei biot var et Fest-Optrin, men at det ogsaa i sit
indre Væsen var usædvanligt tiltalende og løfterigt.
Ingen vil undres over, at vi idag fremkalde
denne Erindring, — thi det er maaske den skjønneste
Side ved den Hoitid, vi nu feire, at vi med ublandet
Tilfredshed kunne stille den i den foregaaendes Lys.
Der er ingen skuflet Forventning, og ingen Klage
over det Svundne, som nu ved en ny Udsigt skal
fjernes eller glemmes. I Stedet for brammende
Løfter og Forudsigelser til Dagens Pris bringe vi
det Vidnesbyrd, at ingen Mislyd indtrænger sig her
mellem Før og Nu. Og hvor gjerne dvæle vi ved
denne Tanke, som paa et Hvilepunkt i Tidens Kiv
og Forvirring! Følelsen af de forenede Rigers
Lykke og vort elskede Fædrelands roligt voxende
Kraft forbinder sig uvilkaarligt med den festlige
Stemning, og viser os atter det inderlige Forhold
mellem Folket og Tronen. Vil da Nogen paa den
Pagt, som idag sluttes, anbringe vor gjærende Tids
Maal og derefter tillægge Begivenheden en ringe
Betydning, skal han dog prise dens Klarhed og
erkjende Samstemningen her mellem Kongehuset og
de frie Borgere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
