Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Kronprinds Carls Formælings-Dag. 237
Vi feire idag en Haabets Fest, der slutter sig
til et Tidsrum, hvori Folke-Forventningen rigt er
bleven tilfredsstillet. Af denne Fylde udspirer igjen
vort Haab, som derfor er os dobbelt dyrebart.
Hvad Norge for syv-og-tyve Aar siden anskuede som
de mest tiltalende Træk i Fremtids-Billedet af Oskar
og hans Hus, har den mellemliggende Tid
virkeliggjort og udviklet. Saaledes vidner Almen-Stemmen
idag. Den skjuler Intet og besmykker Intet for
Festens Skyld. Dens Udsagn forer os, ved Begyndelsen
af det nye Afsnit i vor unge Konge-Slægts Historie,
som en mild Forjettelse ud i den uvisse Fremtid.
Vi have seet Oskars Hus velsignet med en
sjelden Flor blandt Europas kronede Slægter. Medens
saa mangen gammel, dybt rodfæstet Fyrste-Stamme
viser torre Grene og staar vaklende i det rystede
Jordsmon, har denne Slægt, paa den trofaste Grund,
udfoldet sig frisk og haabefuld. Med Velbehag
hvile Folkets Blikke paa disse Kongebaarne. Uden
Sky træder Normanden dem imøde. Han føier nu
den samme ærlige Lyst, hvormed vor Oldtids Mænd
loftede en fager Kongesøn paa Skjoldet i Thingkredsen
eller knæsatte ham i Hoisædet. Dette Folk med
det gamle Sindelag og den unge Stræben har seet
sin Konge og Dronning færdes og dvæle her, milde,
tilgjængelige, uden Bram, og med aabne Hjerter.
Som en glad Hilsen fra vor kongelige Tærskel lyder
i de fjerne Dale det Budskab, at Carl Johans Æt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
