Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Kong Oskar.
261
i den hellige Tjeneste for Eet og Sandhed.
Mangehaande Fordringer, som kun efterhaanden, i
Slægtfølger, kan fyldestgjøres, bleve henvendte til hans
Styrelse, — stærke Brydninger af en bevæget Tids
Kræfter omgav hans Trone. Kunde han tilfredsstille
alle saadanne Krav, — kunde han klare eller lede
Bevægelsen? Ak, hvorledes var det muligt, selv om
han havde eiet et Overmaal af Kraft og træffende
Indsigt? Ogsaa mod ham rettedes Anklager og
mis-fornøiede Baab. Han, der med udholdende
Nid-kjerhed stod ved Styret, hørte dog mangen
Bebreidelse for Svaghed, Yaklen, eftergivende Nølen.
Saadanne Domme ere allerede i mangt et Punkt
frafaldne, hvor Tingenes Udvikling har medført en
anden Betragtning. Men hvo der med aabent Sind
har opfattet Kong Oskars Karakter og Personlighed,
skal selv i hine Bebreidelser finde en Betegning
for det, der, under al menneskelig Skrøbelighed, var
vor hedenfarne Konges ædleste Yæsen: hans
Selvprøvelse, hans altid vaagende Retsind. Kong Oskar
følte, at han ikke biot var omgjordet med
Afgjø-relsens Sværd, men at der tillige var lagt i hans
Haand en Yegt, for hvis Udslag han bar det
uendelige Ansvar. Saaledes, i Alvor og Gudsfrygt,
overholdt han sit kongelige Løsen. For ham var det
intet brammende Magtsprog, — intet Præg, der skulde
stemple et Døgnets Forlangende med en blendende
Sanktion; men det var ham en advarende Rost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
