Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Indvielsen af en Fest-Sal.
279
Sandelig, her har været nok af Sondring og Splittelse.
Jeg nævner dette Onde i de Unges Kreds med
dobbelt Beklagelse; thi den værste Dæmon i vort
Land er Sondringens Aand.
Denne Aand, som i vor kritiske Tid finder saa
megen Næring, misbruger Folkets naturlige
Skarpsindighed til ensidig Fremsøgen af ydre
Skjelne-mærker der, hvor de forskjellige Kræfters Samklang og
Forbindelse fremfor Alt skulde erkjendes, — og denne
Aand foreger ved kunstige Misforstaaelser og
Mistydninger den Spredning af Kræfterne, som Landets
Beskaffenhed og begyndende Udvikling allerede
medfører. De aandelige Arbeideres Sjele brydes idelig.
Den Enkelte kastes altfor meget tilbage paa sig
selv; Tvivlen og Mistilliden, der meder ham,
indsniger sig efterhaanden i hans Sjel, og nager
hemmeligt paa dens Virkekraft.
I de unge Videnskabsdyrkeres Kreds skulde denne
fordærvelige Aand finde et levende Modværn. Her
skulde clog de forskjellige Bestræbelser for det Sande
og det Forædlende sees i Sammenhæng og mede
den gladeste Deltagelse.
Er det da ikke godt og tjenligt at paakalde
Sympathiens naturlige Magt her, og at minde om
dens Udvikling gjennem den ædle Selskabelighed, —
gjennem dette Medium, hvor Alle aande friere, fordi
(let saa mildt bryder Egoismens og Ensidighedens
Fordringer og samstemmer til en villig Fordrage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
