Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L’74
] Studentersamfundet
lighed de stridige Livs-Ytringer ? Og sandelig,
naar biot Fælles-Interessen er Hovedsagen for Enhver
i Laget, da findes ogsaa de Former, hvori den kan
udtrykke sig, og hvori den Enkelte finder Samlivets
rette Nydelse, meel rigelig Gjengjeld for den Fordom
og det Selv-HensjTi, som maa opgives.
Men naar jeg nu, mine Herrer, stiller Dem for
Tankerne, om det ei er gavnligt for dette Samfund
at sage en dannet Selskabeligheds Krav fremfor
noget Andet, da turde det dog maaske synes som
om jeg forte Ordet for et biot overfladisk
Anliggende. Ja, vistnok tilhører det selskabelige Liv,
som her menes, Udviklingens Overflade. Men for
Den, der har Grundens Væsen og Kraft i sig, er
det en høi Eos og Fuldendelsens Mærke, at han har
naaet Overfladen og kan beherske den. Saaledes
er den humane Aand, der gjennemtrænger Livets
Alvor og udformer dets Guld — selv til de letteste
Smykker — en Magt, der for den Tænkende vil kunne
bevare Grundighedens Præg.
Det er-derfor heller ingen let Stræben, hvortil
jeg opfordrer, naar jeg foreholder Dem dette
Samfunds Fremgang i den ædle Selskabeligheds Retning.
Thi hvor meget har ikke denne Magt, under de
bedste Menneske-Kræfters Bistand, udvidet og
forskjønnet sit Rige? Beskaffenheden af et Folks,
en Forenings selskabelige Nydelse er maaske nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
