Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Indvielsen af en Fest-Sal.
281
mere end nogensinde for en Betegner for Samfundets
Aandrighed og Kultur-Grad.
Maalet ligger altsaa heit nok. Det er et Punkt,
hvorfra en ironisk Stemme tor tilraabe selv den
lærdeste Forsker, naar denne er hildet og bunden
af indskrænkede Vaners Tvang, hint linnæiske
Arts-mærke : homo sapiens ferus.
Dog, man kunde erindre mig om, at dette vort
Samfund jo virkelig sigter til selskabelig Nydelse
og har paa mange Maader sögt at tilveiebringe
den. Men jeg har heller ikke glemt det, og naar
jeg ser tilbage paa min Ungdoms-Tid og til dens
travle Virken for dette Samfund, staar det tydeligt
nok for mine Tanker. Jeg fremhæver biot (hint
-Øiemed, fordi jeg ønsker, at det maa seire over de
fremmed-artede Hensigter og Anstrengelser, som med
Skinnet af en større Gyldighed indtrænge sig i
Kredsen.
„Velan da", siger man, — „vi vente nu biot paa
Anvisningen af de rette Midler, den bedste
Fremgangsmaade til Opnaaelsen af øiemedet." Men
dertil kommer det ei i denne Meddelelse. Jeg
har sagt det forud: jeg udkaster ingen Plan og
bebuder Intet. Og hvortil skulde det vei nytte, om
jeg gjorde det? Kan Selskabeligheden læres
anderledes end ved den indbyrdes Undervisning? Og skal
den Ældre vise Ungdommen, hvordan det glade
Samliv bedst udvikles af Sympathiens Fylde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
