Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Kristiania.
•309
men over det låve Agerland gjenoprandt fra Dybet
denne Glands, og Slettens Mænd hilsede den forst,
hilsede den ogsaa som deres Dagning.
Men, hvor mærkeligt, — da disse dybe Erindringer
begyndte at blive levende i vort Hjem, da var ogsaa
Tiden kommen saavel til Sondring som til forandret
Forbindelse. Just da skulde Nordens store Tanke
indtræde i en ny Epoke derved at det treclie Folk
vandt Frihed. Det blev nu Norges Hovedkald, som
selvstændigt at fremstille sin Del af Nordens
Karakter, ikke løsreven, men meel høiere Adkomst og
Pligt i det nye Forbund. Nu skulde der findes en
sand Tydning af hin gamle Union, som, efter Geijers
Udtryk, kun saa ud som en Tanke; der skulde
forberedes en nordisk Forening gjennem de Deltagendes
fulde Selvbestemmelse og Sideordning. Det
Stadium, hvori vi just befinde os, aabenbarer end mere
dette Forholds Natur. Vi tør vei sige, at i nordisk
Aand kan ingen Idræt kaldes større og mere
betydningsfuld end Norges ufortrødne Stræben i at
gjennemføre og vogte sin Selvstændighed, — og fordi
vi idag knytte denne Betragtning til Festens Tanke,
derfor er vor Stemning løftet over Nuets Mislyd.
Men da tør vi ogsaa give den Gjenstand, hvortil
jeg sigter, sit rette Udtryk: I et fremtrædende Punkt
er vor Selvstændighed nu fornegtet, — ikke af det
svenske Folk, men dog i dets Midte, i Kredsen af
dets Raadslagning og med Efterklang i den svenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
