Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•310 Ved Studenternes nordiske Hoitid
Presse. Disse Mænd af Broderfolket ville ikke bryde
Foreningen, og de skulde neppe sige Nei, om det
gjaldt at vinde Danmark med. Men der foresvæver
dem en Betragtning, som Historiens Dom har
forkastet. De optræde med en Anskuelse af Landenes
Forhold, der tilhorer den nordiske Ufreds Tider,
da Foreningen skulde fremmes ved Underkuelse,
ensidig Overlegenhed, og ei ved Frihed. Saaledes
har dette Spørgsmaal, der for os synes saa alvorligt,
tillige en almindelig skandinavisk Interesse.
Og naar Norge nu staar som et fuldmyndigt Vidne
mod hin Miskjendelse af et forenet Nordens sande
Velfærd, da har Folket ogsaa gjennem de sidst forløbne
halv-hundrede Aar et Tilbagesyn paa Begivenheder,
der for vort Kald i Norden indeholde de mest
betydningsfulde Tegn. For femti Aar siden var der
et Punkt, da al Nordens Forening syntes saa godt
som given, da ogsaa i Norge mangen varm
Fædrelandsven glædedes ved denne nære Udsigt. Men da
blev Alt med Et forandret, — og ved hvilke
uberegnelige, vidunderlige Forhindringer! Det skulde
ei ske, Tanken var umoden; — saaledes var ei
Norge kommet til sin Ret. Og om vort Folk den
Gang havde faaet Selvstyrelsen som en Gave, det
havde dog ei været den sande Vei til Frelse og
Udvikling. Ved en Selvbestemmelse, fattet i
strengeste Afsondring, just som naar vigtige Pre ver skulle
aflægges, maatte vor Frihed vindes, for at blive Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
