Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdrag og Skovniarker.
113
tyrlige Dal i det sidste Aftenlys og i
Sommernattens første Timer.
2.
T
L horbjørn blev sandspaaet. Den Dag, i hvis
Lys vi vaagnede paa Bergsund, kunde ei være
skjønnere. Luften var let, og af en vederkvægende Friskhed.
Paa Himlen var der kun enkelte hvide, skinnende
Skyer. Elven og Skoven tindrede i Solglandsen.
Og dog havde vi ogsaa nu Indtrykket af denne
Dals alvorlige Væsen. Først og fremst maatte jeg
betragte Bergsunds-Kollen, der nu stod skygget, men
i Dagens Klar-Skygge, som kun forhøiede Indtrykket,
uden at skjule noget af Fjeldets Former. Man
viste mig høit oppe den mørke Spalt, der betegner
Hullet i Kollen. Jeg saa Korpe-Skabet, det
konsolagtige Fremspring, hvor Bavnen ruger, og hvor
Huldren i Kveldstunden lokker paa sit Kvæg. Jeg
fulgte med øiet de mange Kløfter og Afsatser, der
ligesom inddele og udforme denne vældige Masse til
et gjennemført Verk. Ved alle Fjeldets grønne
Smaalier, med de fine, hængende Lunde, dvælede
min Betragtning. Ja, mangt et enkelt Træ, der
stod rankt og frodigt i Klippefuren, fængslede mig
med sin Skjønhed. Og naar jeg saa overskuede det
Hele, maatte jeg vei synes, at dette var et rigtigt
Huldre-Bjerg, ret et Hjem for Fjelddalenes og de
J. Welhavens Skrifter. VII. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
