Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Vasdrag og Skovniarker. 114
løv-smykkede Høiders Dise, der ser ned paa
Menneskenes Boliger, og beliver Vildlieierne
og de ensomme Stier med sit Spor og sine
Toner.
Paa Tunet traf jeg Gaardens Eier, en stille
venlig Mand, hvis Væsen kun lidet syntes at passe
med hans Opholdssteds Natur. Han undveg enhver
Hentydning til Bergsunds-Kollens Egenheder, og
rettede min Opmærksomhed paa Elvebredden, der
tæt op mod hans Hus havde Tegn af
Vaar-Flom-mens Gang. „Det er ingen Spøg", sagde han, „at
vaagne af sin Nattesøvn ved Elvens forfærdelige
Bulder, naar den bryder Gjerder og Pæle og kaster
vit Skum som en drivende Regn mod Vinduerne.
Derfor vil jeg ogsaa lægge det nye Hus, som jeg
esl snart bliver nødt til at bygge, høiere op paa
Tunet". Han fortalte nu, at min Ven Lieutenanten
havde raadet ham til at give Bygningen en Sval og
et lav-mønnet, udliggende Tag. Medens jeg meget
anbefalede den Plan, kom just Lieutenanten til, og
Sagen blev da i Korthed afhandlet. Endelig sagde
Bergsunds-Manden: „Ak, Herr Lieutenant, dersom
De endnu var en ivrig Jæger, som i gamle Dage,
kunde der vei ogsaa blive Raad til at faa Gavlen
paa det nye Hus prydet med et Bjørnehoved eller
to. Men siden De hørte op med Jagten paa disse
Kanter, trække Udyrene ned i Bygden. Her gaa
nu to svære Bjørne langs med Aasen og gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
