Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•232
En Sjel i Vildmarken.
tro, at Gaarden var ganske forladt, og intet
Fornuftvæsen at finde her i vid Omkreds, — og selsomt vilde
han maaske gribes, naar han da, med Et, ved en
Boining af Stien, saa Gaardens ensomme Jæterpige
sidde paa Tuen hos den hvilende Gjedeflok. Thi saa
stor og udstrakt er her Natur-Livets Overmagt.
Men denne Kvindeskikkelse i Skov-Ensomheden
er værd en nærmere Betragtning. Folket i Dalen
kalder hende Hvide-Sara, ikke af Hensyn til hendes
hvide Hudfarve, da hun tvertimod er brunladen, men
enten fordi hendes altid rene Linned vækker
Opmærksomhed i Bygden, eller, som Nogle sige, fordi
den talrige Flok, hun vogter, bestaar af lutter hvide
Gjeder.
Over alle dem har hun en stor Magt. Fra den
videste Spredning paa Bjerg-Skrenter og i Krat kan
hun hurtigt kalde dem om sig, og holde dem i Flok
saa længe hun vil. Hun kan ved et eneste lydeligt
Tegn fjerne dem fra de unge Lovtræer, som hun vil
bevare, og til Gjedeflokkens største og skjønneste
Dyr har hun Navne, som de vedkjende sig og lyde.
Og se, nu er hun dog ei ensom; hendes Sjel
meddeler sig, og faar Gjengjeld. Ja, selv af den stumme,
ubevægelige Natur lokker hun Svar, hvortil hun
lytter. Thi paa det Nøieste kjender hun de Steder i
Skovmarken, hvor Gjenlyden bedst vækkes. Og det
er ei som vor Leg med Ekko. Hun betror det ei
ligegyldige Raab, men alvorlige Tanker, just saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
