Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sjel i Vildmarken.
•233
danne som vi, der leve i det tætte Menneske-Samfund,
sjelden udtale og sjelden betro hverandre.
Sara horer til den Klasse Religiøse i vort Folk,
hvis Aandighed faar en egen Grundfarve af de
mægtige og strenge Natur-Omgivelser. Vi kjende denne
Egenhed især af dens Udartning i sekterisk Sværmeri.
Sjeldnere se vi den i dens Renhed, og have maaske
vanskeligt ved at opfatte den saaledes. Lig Kanaans
gamle Hyrdefolk omgaaes Sara i Skovmarken med
Gud. Alt hvad hun ønsker og haaber, enhver
Ængstelse, der paakommer hende i Ensomheden,
henvender hun umiddelbart til Ham, og det hører da til
de smaa Mysterier i hendes Gudsdyrkelse, at hun
stundom overgiver et Hjertesuk eller et kort Psalmevers
til Fjeldets Gjenlyd. Allerede da hun som et
forældreløst Barn kom til Opfostring paa Gaarden,
havde hun dette indre Liv. Men det fandt nye Kræfter,
da hun gik til Præsten, og fik klarere Forestillinger,
og lærte smukke aandelige Sange. Disse ere hendes
bedste Eiendom, og de komme hende let paa
Læberne. Thi hendes Stemme er ualmindeligt klar og
fuldtonende, og hun formaar at give Sangen et
besjelet Udtryk.
Det vilde maaske være af en tvivlsom Virkning at
beskrive hende nøiere; thi derved kunde
Forventninger vækkes, som denne simple Fortælling ei skal
tilfredsstille. Det Mærkeligste ved hende er allerede
sagt. Hun er en Enfoldig, der ved Raad for Alt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
