Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sjel i Vildmarken.
•235
grums, og fandt mangehaande Jertegn baade om hans
Død og om hans Tilbagekomst. Men aldrig vilde
hun vide af, at hun havde en Deltagende, hos hvem
hun kunde søge Lindring, og med ublide Ord
bortviste hun mangen Gang den stakkels Sara, naar
denne, som selv sørgede over den Bortgangne,
nærmede sig for at trøste hende.
Alf, den viltre Dreng, var tolv Aar gammel,
da Sara kom fra et fattigt, men godt og lykkeligt
Hjem til Opfostring paa Gaarden. Hun var et Par
Aar yngre, men mere udviklet i sin indre Yext, og
derfor kunde hun i Begyndelsen beherske ham.
Man saa dem næsten altid sammen, og for de faa
Opmærksomme, der af Tilfældet bragtes i deres
Nærhed, havde disse glade Børns Samliv noget særdeles
Tiltalende. En tegnende Kunstner, der kom
gjennem Dalen, saa dem en Gang i en Gruppe,
som han har opbevaret i sin Skitsebog: Den flinke
Gut bærer Sara over Bækken. Hun har den ene
Arm om hans Hals, og under den anden holder hun
et Kid. Saaledes hjalp de hinanden, og vare som
oftest i den bedste Forstaaelse. Til Gjengjeld
folden Bistand, hans Kraft og Smidighed ydede hende,
meddelte hun ham sin barnlige Visdom, og lærte
ham Alt hvad hun selv kunde udenad. Men mangen
Gang var han en adspredt Tilhorer, og ei sjelden
afbrød hendes egen Livlighed Undervisningen, saa
det blev til Leg og Lob i Vildmarken. Men deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
