Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•236
En Sjel i Vildmarken.
var Alf den overlegne, og ofte ytrede han i Legen
en uimodstaaelig Lyst til at drille og ængste hende.
Snart smuttede han bort i utilgjængelige
Skjulesteder, og forte hende paa Vildspor ved listige
Til-raab, — snart borte hun hans Nødskrig fra en
Afgrund, og naar hun i Forskrækkelse ilede did, saa
hun ham svaie med forvoven Lystighed paa en Gren
over Dybet. Det var hans mindste Kunst at klatre
op i Toppen af den høieste Gran og skjule sig der.
Naar da Sara, for at søge ham, forlod Gjedeflokken,
som hun just havde samlet, beskjod han den med
Kongler, og spredede den til alle Sider.
I alt sit overgivne Drilleri viste Alf
Grundtrækket af Godmodighed, men tillige det ustadige,
udad-stræbende Sind, der i kort Tid tog Overhaand og
udviklede sig endnu hurtigere end hans legemlige
Vext. Dalen blev ham snart for snever og ensom.
Efterhaanden gjorde han længere og længere
Vandringer over de nærliggende Aaser, og kom i Folge
med Fiskere og Jægere. Vinteren bragte heri ingen
Forandring, og bandt ham ei til Hjemlivet. Hans
hele Hu stod nu til at fare og færdes. Ganske i
Nærheden af Gaarden er god Vintervei for
Tømmerkjørsel. Der var han med, saa længe den Gjerning
stod paa. For Resten stillede han Fælder for
Haren, og kom i Vildt-Handel med alskens Opkjobere.
Var der intet Andet at gjøre, for han snart paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
