Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Forfatterens Digte.
•2 73
nær Æsthetiker, som griber feil af den Genre, hvori
hans Bedømmelse skal være gjeldende. Han har
bestandigt den gamle, brogede Landskabspoesi for üie,
— han ser ikke. at min Natur-Digtning danner
dertil en bestemt Modsætning. Og under denne
Misforstaaelse indbefatter han baade de helt symboliske
Skildringer og saadanne Stemnings-Digte, hvori et
Natur-Billede biot som Motiv er indlagt.
Det er indlysende, at Landskabsmaleriets
Opsving i vor Tid staar i nøieste Forbindelse med
Tidens eiendommelige Natur-Digtning, og det fordi de
begge ere udgaaede fra den samme Grund, fra det
samme Vendepunkt i Livs-Anskuelsen. Hint
„Musikalske", en Betoning af Aandens uendelige
Inderlighed, bevæger dem begge. Men Recensentens
Opfatning af denne Gjensidighed indeholder en stor
Vildfarelse; han mener nemlig, at „ved
Landskabsmaleriets nærværende Udvikling har
Natur-Betragtningen maaske i det Hele taget faaet en overveiende
Retning mod det ioinefaldende Enkelte", som igjen
er ham enstydigt med „de maleriske Motiver
Men Nutidens Landskabsmaleri frister ingenlunde
paa den Maade. Man mindes ved en saadan
Angivelse om Jan Breughel og Roelandt Savery, men
sandelig allermindst om Malere som Calame og
Gude.
Det er mig denne Gang nok at have meddelt
disse Bemærkninger. I -Øvrigt vil jeg nu, som for,
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
