Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opposition inod den Ewaldske Poesi.
11
Nyerup: „Gud ved, hvorfor?" Men selv i dette Punkt
bestemte man sig, som Rahbek bemærker, uden
Tvivl efter en tydsk Autoritet. I Tydskland havde
ved den Tid Gottsched tabt sin udbredte Indflydelse
paa Literaturen. Men inden det kom dertil, førtes
der mellem ham og Schweitzer-Poeterne en heftig
Strid, hvori efterhaanden flere af Gottscheds
Tilhængere stillede sig paa Modpartiet. Mellem de
Frafaldne nævner man Gartner, Cramer, Joh. Elias
Schlegel (siden Professor ved Sorø Akademi),
Zacha-riä o. FL, der 1745 stiftede et literært SelskabT
hvori ogsaa Klopstock indtraadte. De udgav det i
sin Tid meget bekjendte Tidsskrift
„Bremer-Bey-träge", og dannede med hverandre en Censur-Komitee
for de Arbeider, der skulde optages i Tidsskriftet.
Da de i øvrigt i deres tidligere Forholde havde
Grund til at ønske sig personligt udenfor StridenT
bestemte de, at Navnene skulde forties. Selskabet
for de skjønne Videnskaber havde ingen saadan
Foranledning til Fordølgelse af de Medvirkende; men
disse saa maaske, idet. de fulgte den givne
Forholdsregel, deri et Værn mod Udbrudet af den Opsigt,
som det nye Smags-Institut ved sin Fremtræden
maatte vække.
De mærkeligste blandt Selskabets Stiftere vare
Tyge Rothe, J. Sneedorf, Luxdorph, Carstens og
Cramer. Luxdorph, der præsiderede i Selskabet,
havde et Navn som latinsk Poet; han var en Dok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
