Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Oia Betydningen af det norske Selskabs
trinær af den Rostgaardske Skole, og der er et
samtidigt Udsagn om, at der mellem ham og de øvrige
Medlemmer, som repræsenterede den tydske og den
franske Smag, skal have hersket nogen Uenighed i
Selskabets förste Dage. Det tydske Parti var stærkt
fremtrædende her; men det befandt sig dengang
endnu i et Slags Gjæring, der indeholdt besynderlige
Modsætninger. Det sogte at modarbeide den franske
Literaturs Indflydelse, og valgte sig engelske
Møn-stere; men til samme Tid anerkjendte det i
Hovedsagen den franske Smags-Doktrin. Man ved
saaledes, at Batteux gjaldt som Autoritet i Cramers og
Schlegels Kreds, og at Klopstock stillede den franske
Tragedie paa lige Linje med den græske. Det var
desuagtet ikke de til den franske Smag heldende
engelske Digtere, som Dryden og Pope, men
fornemmelig Milton og Young, der stode i Anseelse hos
Klopstock og hans Parti.
Selskabet for de skjønne Videnskaber havde,
som det heder i Ugebladet Proteus, til Hensigt :,at
forbedre Sproget, bestemme Smagen, og opvække
gode Genier til ædel Kappen". Om Smagen var
der i det Hele dengang megen Tale, og man kaldte
Selskabet spotvis „det smagende". Det Stikord,
hvormed Literaturens Fremskridt nu skulde betegnes,
var som Begreb i høi Grad uklart hos selve
Lederne; for de fleste af dem stod Bestræbelsens Maal
som noget Udvortes, hvis Værd igjen var en biot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
