Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill)
Ora Betydningen af det norske Selskabs
at Selskabet havde langt mere udarbeidet dem, og
ladet nogle være rent ude."
Man finder mellem Selskabets Haandskrifter et
stort Antal Sidestykker til Oderne over Indfødsretten,
og der er Vidnesbyrd om, at den værste Ordbram i
det Slags Poesi af og til har fundet Dadel i selve
Medlemmernes Kreds. P. Kofoed Trojel siger i et
kritisk Indlæg: „Hr. Smith gjør ganske stivelige (?)
Oder, alene at han engang vænner sig af med
at bruge Mangfoldigheds Mangfoldighed af
Tillægsord, som der sandelig ikke hører Geni til at opfinde,
og som lønner ingen Digter med Evighed. — —
Disse Poler kan jeg ikke lide for min Død; der
kommer snart ikke et Vers i vort Selskab, uden det
har enten med Sydpolen eller Nordpolen at gjøre,
og Hr. Smith har for en Visheds Skyld taget begge
to". Om et Digt af Sneedorf ytrer Schønheider:
„Stormen tilsøes har endel overspændte Figurer,
mest af Ord; især er Slutningen vild og uden
Mening. Det bliver fornødent at handle mundtlig med
ham". H. Sneedorf var ogsaa Selskabets største
Enthusiast; hans Ode-Stil er Karikaturen af Ewalds
lyriske Digtersprog, og hans æsthetiske Synsmaader
gaa i samme Retning. Til Forsvar for en
„Æres-sang til Tyge Rothe", som i øvrigt Fr. Moltke og
Lars Smith havde fundet uforbederlig, siger han
blandt Andet: „Hr. Bast vil paa en Slags Maade
fange mig, idet han fortæller mig, at min Sang er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
