Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill) Ora Betydningen af det norske Selskabs
imellem sig være adskilte". Tyge Rothe sigter
her til Modsætningen norsk og dansk i Selskabernes
Benævnelse. Men dersom han et -Øieblik bar kunnet
tro, at Stridspunktet derved var betegnet, maa man
forklare dette af hans ubevægelige Patriotisme, der
undertiden gjorde ham blind for meget andet. I
-Øvrigt røber han, trods sin Forkjerlighed for
Klopstock og sin Plads som Æresmedlem af
Literaturselskabet, Smags-Meninger, der vare almindelige hos
hin Periodes dannede Mænd, og som i væsentlige
Punkter stemmede mere med det norske Selskabs
Bestræbelser end med Modpartiets. Han siger
vistnok (S. 75): „Ville vi charakterisere os iblandt
Europas Folk, det skal kunne skee ved at digte
Homerisk, Ossiansk, Klopstocksk, og ei ved at digte
Ana-kreontisk og Petrarkisk". Men længere hen sætter
han „gothisk Smag", hvormed han betegner
Modsætningen til græsk Smag, i Linie med Vankundighed
og Stolthed, og endelig mener han, at „vort Valhalle
aldrig bliver stort og skjønt at male, som Elysium
det kan være", og at „Græker og Romere endnu
kunne være os baade Lærere og Modeller."
Men end mærkeligere end hine Ytringer af Tyge
Rothe er følgende Skrivelse af Bast (dat. 1ste Febr.
1778), der findes mellem Literatur-Selskabets
Papirer: „Jeg troer, at en Mand som Borgemester Bredal,
der har været saa virksom og arbeidet med saa
meget Held i de skjønne Videnskaber, bliver altid vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
