Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opposition inod den Ewaldske Poesi. 11
finder den dog „i det Hele historisk rigtig". Men
denne Ivj endelse er ganske uefterrettelig.
Sagen er, at de Træk, Oehlenschläger angiver,
tilhøre hin Tids kjøbenhavnske, halv-literære
Klub-Liv i Almindelighed, og kunne ei fortrinsvis
tillægges Normændenes Kreds, uden forsaavidt som der
hos dem har været mere Aand i Forlystelsen end
andensteds. Man ved, at det især var Brødrene
Vibe og B. Prahl, der i det norske Selskab drev den
epigrammatiske Leg. Men man ved tillige, at der
fra dette Samfund udgik literære Bestræbelser og
Arbeider, der havde det ønskeligste Alvor, og som efter
hin Tids Leilighed meget vei svarede til den „store
Natur", der omgav disse Selskabsbrødres Hjem.
Det danske Literatur-Selskab, hvis Fag clet netop var
at vedligeholde og udbrede „Kjerligheden til det
Høie", dannede og samlede sig i Dreiers Klub. Det
er da i denne Sammenhæng interessant at erfare, af
hvad Art Selskabstonen har været i den Kreds, —
og derom giver et Citat af Dreier, indført i Rahbeks
Tale i Den nye Forening den 26de Novbr. 1825,
tilstrækkelig Oplysning. „Muntert", heder det,
„hen-spøgtes Aftenerne, de faa Brødre kjendte hverandre
saa nøie, at intet Ord havde nødigt at veies; man
legede som Børn, man opfandt Gaader, man certerede i
rimede og urimede Impromtuer, man gjorde Viser,
man spillede Komedier". Herhen hører Edvard
Storms Gildeskraa for de Tolv i Dreiers Klub, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
