Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill) Ora Betydningen af det norske Selskabs
Smag og Idekreds. Men der findes ingen
literærhistoriske Midler til Begrundelsen af en saadan Dom,
og Sagen maa, som man har seet, opfattes fra et
ganske andet Synspunkt.
Det er i det Hele høist paafaldende at se, til
hvilken Grad endog velsindede Forfattere undertiden
have kunnet miskjende disse forenede Normænds
Fælles-Aand og Virken. Man maa tro, at selv det
Ry, der gik af deres selskabelige Kreds, og som paa
Omgivelserne maa have gjort et vist blendende
Indtryk, har siden gjennem Traditionen bidraget til
denne Miskjendelse. I et Fragment „Om Ewalds
Liv og Verker" (Athene, 1813) siger Oehlenschläger
blandt Andet: „Der opstod det forunderlige Særsyn,
at et Samfund af Normænd, hvem man skulde troet
den store Natur paa Dovre- og Filefjeldet havde
givet Kjerlighed til det Høie, overlod sig ganske til
selskabelig epigrammatisk Forlystelse i Dalen og
raabte med Franskmanden: Vive la bagatelle! Saa
skadeligt som det nu vei var for Smagen i det Hele,
at de bedre Hoveder havde taget den Retning, saa
elskværdigt og originalt var dog for Resten dette
Samfund", o. s. v. Rahbek har i Fortalen til 3die
Oplag af Wessels Skrifter, 1817, og i Hesperus
(3 B., S. 427) gjort Indvendinger mod denne
Oehlenschlägers Fremstilling. Molbech derimod, som
henviser til Rahbeks Ord paa det sidst anførte Sted, og
mener, at hin Karakteristik ei kan tages bogstaveligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
