Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
En literær Situation.
engang modsagt af Klopstock. Efter Aristoteles
satte han som Princip, at Kunst og Poesi er
Efterligning af Naturen; dog forstod han ei dermed det
skjenne Typiske i Virkeligheden, men de Forbilleder
af denne, som Smagen vælger og forædler. Ved
Smag forstodes igjen den gjeldende franske, og dens
Forædling af Emnet gik ud paa konventionelle
Forsiringer. Der herskede Udvorteshed i Opfatning som
i Behandling.
Men hvilede den franske Skønliteratur paa en
skjev Betragtning af det Antike, saa var Klopstocks
Reform ikke bedre. Ogsaa han gik tilbage til
Oldtiden i sine Bestræbelser for at grunde en ægte
tydsk poetisk Literatur, klassisk som den franske.
Han hengav sig til en ufri Efterligning af antik,
Digtekunst, der nu skulde forbindes med det høist
uklare Bardevæsen og med Gjenklang af de Ossianske
Sange. Den franske Mønster-Poesi havde dog det
Fortrin, at den dannede en eiendommelig Støbning
af klassiske og romantiske Elementer, og var, med
sin Rod i et mægtigt Lands Kulturbund, udbredt
over den vide Verden. Men vistnok maa her
medtages Tidstegn, der røbe den franske Aands
Udartning i forrige Aarhundrede. Literaturens
Overmodenhed viste sig just i Frembringelser, som man
fortrinsvis kaldte Smagsverker, Oeuvres d esprit.
Poesien behandledes som en overfladisk Leg, omtrent
som en Forfinelse paa Konversationen; det var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
