Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. K. Bredal.
163
heder, som nu ei kjendes. I Fortalen siger B.
nemlig: „Efter Anseende er dette det sidste af mit
Arbeide for Skuepladsen". Det havde „ved hel
uventede Hindringer henligget i tre Maaneder, og aldrig
seet Lyset, dersom ei Justitsraad, Postdirektør
Johan Georg Pauli havde opmuntret Forfatteren, og
bragt ham til paa Ny at betræde en Vei, der forer saa
faa Angenemheder med sig". B. klager over
Charlotte Biehls og Wandals Forstummen, og udbryder
derhos: „Hvor meget kunde vi ei vente os af en
Ewald, naar han blev opmuntret til at stemme sin
Lire i de høie lyriske Toner". Dog, Stykket gjorde
Lykke, og kunde ansees som fuldkommen godkjendt
af Publikum, da clet igjen kom paa Scenen ved
Vinter-Forestillingernes Aabning, den 7de Oktober
1771. Og da gik det endnu godt ved Opførelsen.
Men samme Dag udkom Den dramatiske Journals
første Numer, med Recensionen af Rosenstand Goiske.
Sujettet i „Thronfolgen" er den Begivenhed af
Alexander den Stores Historie, da, efter Slaget ved
Issus, Sidon underkastede sig ham og modtog af ham,
i Stedet for Straton, til Regent Abdolonimus, en
Havedyrker, men af kongeligt Blod. Stoffet er oftere
blevet brugt, blandt Andet i det franske Stykke „Le
jardinier au Sidon", som opførtes paa Hof-Theatret.
Det poetisk-musikalske Element i Bredals Skuespil
er, som Brug var i den Genre, ikke meget
omfattende : En Arie med Chor til Introduktion, siden korte
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
