Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
En literær Situation.
Arier i Slutningen af Scenerne, og en enkelt Duet
inde i Stykket; desuden var indlagt en saa kaldet
Gartner-Ballet.
Abdolonimus er en stor Herre, der har trukket
sig tilbage i Kinghed og Ensomhed; han lever for
Naturen, for Dyden, og for sin Datter Eufemia, der
er trolovet med en Have-Arbeider Agatokles. I anden
Scene siger Eufemia: „Min Fader, jeg kommer nylig
fra det Træ, der nede i Haugen, hvori Agatokles for
tre Vintre siden skar mit Navn; det voxer og trives
vei. Vi have begge med Henrykkelse betragtet dette
gode Forvarsel, og dette er Aarsagen, hvorfor vi have
tovet saa længe". Det Eneste, der piner
Abdolonimus, er Anelsen om, at Alexander kunde opspore
ham og, af Frygt for hans Adkomster, bortføre ham
langt fra Fædrelandet „i et haanligt Slaveri".
Agatokles og Eufemia trøste ham. Det er just Dagen
for deres Forening, og der skal i den Anledning
anstilles Ofringer. Hef’æstion kommer fra Alexander
tilligemed Kleobolus, der elsker Eufemia, og tilbyder
Abdolonimus Tronen. Men hertil føies det
Magtsprog, at Kleobolus skal ægte Eufemia, og være
Tronfølger. Efter en kort Kamp, mellem
Faderkjer-lighed og Ordholdenhed paa den ene Side og Ære
og Fædrelandskjerlighed paa den anden, giver
Abdolonimus tabt for det sidste Hensyn, reserverende sig
imod, at det sker af Forfængelighed. Baade hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
