Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
En literær Situation.
maal og i Tronfølge. Et almindeligt Frydeskrig
høres. Slutnings-Chor.
Det kunde synes os fast utroligt, at dette Stykke
er blevet seet med Bifald. Men i Sammenligning
med de dengang yndede Sager, Charlotte Biehls
„Silphen", „Kjerlighedsbrevene", „Den prøvede
Troskab", o. fl. lign., kan det vei forsvare sin Plads. Det
er sandt, Talen er pedantisk som i Suhms Idyller
og Hyrdestykker, og som i Wandals og Jomfru Biehls
Skuespil. Men Sproget er i øvrigt rent og mere
end almindeligt flydende. Versene ere efter Nutidens
Begreber prosaisk matte, og gjøre næsten alle et
parodisk Indtryk. Men de svare til den Tids
Arie-Stil og til Middelsorten af Periodens Poesi.
Rosenstand Goiskes Kritik over dette Stykke i
Den dramatiske Journal er et i enhver Hensende løst
og tyndt Arbeide. Man kan holde den sammen med
kritiske Sager af Jacob Baden og Claus Fasting, og
man vil se Forskjellen. Rosenstand Goiske var
dengang 18 Aar, hans Aand umoden, hildet i
Skoleregier, og hans Sprog saa ubehjelpeligt, at man tror
at læse en meget slet Oversættelse af en eller anden
Iransk Recension. „Thronfølgen i Sidon, den lyriske
Tragi-Comedie", siger han, „er et elendigt Misfoster".
Det har „en regelstridig og latterlig Indretning".
„Hvad Afstikning er der i de Elskendes Character?"
Knudens egentlige Løsning er naturligvis en
Hovedanke. „Hvor kunde Hr. Bredal tro, at et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
