Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
En literær Situation.
have udgjort Kjernen af Klapperne, og at en af dem,
den bekjendte Oberst Køller-Banner, har lydeligt
opmuntret sine Kamerater til at prygle løs paa de
pibende Studenter. Derimod sees ei, at Normænd
have taget Parti for Bredal.
Ewald var syg og sengeliggende, da denne
Tumult foregik. Man fortalte ham Begivenheden, og
han skrev paa et Bret i Sengen: „De brutale
Klappere ; et tragi-comisk Forspil, til Brug for den
kongelige danske Skueplads, Kjøbenhavn den 25de
November 1771". Man behøver biot at kjende
Begivenheden og den overordentlige Bevægelse i
Publikum, for at forstaa, at denne Piece maatte vække
stor Opsigt. Men man har desuden siden opløftet
den til Rang med de største Mesterstykker. Heldigvis
foreligger den til Enhvers Prøvelse. Dens
Forherligelse begyndte med Rosenstand Goiskes Anmeldelse i
Den dramatiske Journal og med Abrahamsons i De
lærde Tidender: „Her er Alt", siger Abrahamson,
„Vittighed, Lune, skarp Satire; flink Dialog, skjønne Vers;
værdigt at en Lærer i de skjønne Videnskaber læser
et offentligt Collegium derover". Rahbek, den
overstrømmende velvillige, gaar ind paa alt dette.
Endnu 1828 siger han : „Fremfor noget andet
Arbeide i vor Literatur fortjener det at kaldes merum
sal" (bare Vittighed). Oehlenschläger taler i samme
Tone: „Ewalds Brutale Klappere vil. saa længe der
er dansk Literatur til. staa som et klassisk og fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
