Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. K. Bredal.
173
kom ment Verk i sit Slags. Selv (len mere literære
Udvikling hos den militære Klasse, den humane og
broderlige Forening mellem unge Militære og unge
Lærde, som i den senere Tid har existeret, kunne vi
uden Tvivl fra Begyndelsen takke Ewalds Brutale
Klappere for." Disse og lignende Anbefalinger
opfordre til en nærmere Betragtning af Stykket.
Scenen er i et Gjestgiversted, der ved den
forestaaende Theater-Skandal har fundet usædvanlig
Søgning af begge Partier. I et særskilt Værelse befinde
sig Officererne Bürgerschreck, Bister, Rechtbruder
og Klaphans, — alle Fire Bramarbasser, som i et
overdrevet Vagtstue-Sprog og i en tung, udstykket
Dialog tilkaste hverandre den Bekjendelse, at de hade
Pedanterne og bryde sig Fanden om Skuespil eller
saadant noget, men biot ei taale, at Skolefuxer
nogensteds spille Mester. De ere til det Yderste brutale,
og saa lidet individualiserede, at deres Repliker ere
Skraal i Skraal. Verten kommer ind, er beruset, og
gaar nu fra Piberne let over til Klapperne.
Kjelder-pigen bringer Vin, og behandles af de Militære som
en letfærdig Kvinde, hvilket hun fortjener. Ogsaa
for hende er Skuespil i sig selv en ligegyldig Ting,
og hun stemmer da let overens med Klapperne.
Saaledes ogsaa Vertinden, der kommer til. Pigen
sendes afsted, for at kalde en af Piberne i det næste
Værelse ind. Erast kommer, og indlader sig nu med
disse aldeles dyriske og drukne Mennesker i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
