Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ewald og J. Nordahl Brun.
187 ,
tillige en magtpaaliggende Fordring, at overholde
Stedets og Handlingens Enhed. En Helt og hans
Fortrolige, en Heltinde og hendes Fortrolige, en
Personlighed, der byder over visse Betingelser for
Af-gjerelsen, og en Skurk, der soger at lede
Handlingen, - dette er et almindeligt, næsten staaende
Personale i disse heroiske Skuespil, hvori netop det
Individualiserende og Karakteristiske,
Virkeligheds-Præget, holdes dæmpet, for at det Heroiske paa
ethvert Punkt kan fremtræde. Den franske Tragedies
Mestere have af disse Bestanddele dannet Verker,
der med al deres kolde Pomp have sin egen
Skjønhed. Det teknisk Klare i Sammensætningen, det
symmetrisk Afsluttede i enhver Handling, som i det
hele Verk, give med hverandre Indtrykket af en i
sig fuldendt Kunst-Frembringelse. Men i Forhold
til det nyere Drama, med dets mangfoldigt nuancerede
Karakterer, dybt anlagte Motiver og historisk
anskuede Livsformer, have hine Tragedier mere en
Virkning som deklamatoriske Oratorier. Vi finde dette
Heltesprog unaturligt, pompost, og selv nu, naar det
lyder fra den franske Scene, horer man den stive
tragiske Kecitation, hvorunder igjen Enkeltheder
fremhæves med udholdende Gravitet eller ved pludselige
Fald og Stigninger. Men dette tilhorer den hele
Frembringelses Art og Væsen. Det er Koturnens
Sprog. Uden det vilde hine symmetrisk kolde og
knappe Sammensætninger henfalde i Tomhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
