Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
En literær Situation.
naler, som da vare beskjeftigede med at opløfte
Ewald over alt det, som nærmede sig nogenlunde til
lians Forfatter-Ære." — Brun stod for denne Sag
vedvarende i Harnisk, men blev, med al sin
Kamplyst, lidet seiersæl.
Imidlertid var det ei ham selv, men en af hans
Venner, der tog til Gjenmæle mod Kritiken i Kritisk
Journal Nr. 34, 1772. O. G. Meyers „Betænkning
over Recensionen af Zarine", blev skreven i den Tro,
at Angrebet var udgaaet fra Kredsen i Nergaards
Kaffehus. „Recensionen," siger Meyer, „har fra
Begyndelsen af havt Selvtillid til Fader og Magelighed
til Moder." — — „Aldrig have de forrige Forfattere
af den Kritiske Journal strax anfaldet en Forfatter
med den Haardhed, hvormed denne Rec. begynder.
Endog den mest tugtede Stymper har altid i
Begyndelsen fundet en eller anden Modgift for Ærgrelse
og Mishaab. Foretagendets Vanskelighed, forulykkede
Forgjængeres Exempel, en anstændig Undskyldning,
eller andet Sligt, liar altid lokket den uheldige
Forfatter modig ind i Ilden; derved folede han ei Faren,
og allermest tugtet, følte han sig dog Kunstdommerne
forbunden for deres Artighed". — Meyer bemærker
i øvrigt, at det var ei Bruns mindste Ulykke at være
født Normand, — hvortil kan føies den Sætning af
Zetlitz, efter Bruns egne Optegnelser: „En Dansk
gik ham altid i Forkjobet, endog naar han vilde
prædike; og Brun gik af Fortvivlelse en Vei, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
