Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
En literær Situation.
som Kunstverk, som en Frembringelse, hvis Plan og
-Øiemed er fuldstændigt realiseret, saa godt som
enestaaende i denne Literatur-Epoke, og det eneste af
dens større Digte, der i alle Dele endnu staar for
os i sin oprindelige Friskhed.
Hvad man ved Stykkets Fremkomst, og noget
senere, enten ikke kunde eller biot nødigt vilde se,
at det var en almen - gjeldende Parodi paa den
fransk-klassiske Tragedie, — det maa nu for enhver
dannet Læser vise sig ganske tydeligt. Pram siger
i en Anmærkning til Elegien over Wessel, at denne
med Kjerlighed uden Strømper gik den Gottschedske
plat-svulstige Theatersmag imøde. Rahbek og
Rosenstand Goiske mene, at det især var Voltaires
„Zaire" og Bruns „Zarine", der af Wessel blev
parodieret, og det er klart nok, at det sidste
Sørgespil i Enkeltheder bestemt er tilsigtet. Men hvorfor
lukkede man -Øiet for Parodiens Almindelighed?
Udgiveren af et af den Tids Anmelderblade
„Fortegnelse over Trykkefrihedens Skrifter", har, som før
bemærket, røbet Forholdet. Det var æstlietisk
Maje-stætsforbrydelse at betvivle den franske Tragedies
Klassicitet og Monsteragtighed. Wessel var mere
klarsynet. Enhver af den blendende og høit-anseede
Kunstforms Grundfeil og løse Prunkmidler har han
truffet og afdækket. Det staaende Personale, med
Helt, Heltinde, og deres Fortrolige, — den ensformige
Sammensætning, — de unaturlige Kollisioner, — det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
