Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. H. Wessel.
223
Wessels Moraler er netop det yndede fabula docet
parodieret.
Naar det nu lieder, at den Forventning, Wessel
vakte ved Kjerlighed uden Strømper, senere skuffedes,
da bor man atter med Opmærksomhed betragte dette
Digt, og man vil uden Tvivl finde, at det neppe
rober en Forfatter, der fremdeles skulde stige og
modnes. Det synes snarere at vise en Aand, der har
fuldendt sin Kunst-Anskuelse, og slutter med en
afgjørende Mistillid til de gjeldende Monstre. Man
kan ei forlange Mere af en Enkelt. Det næste Trin,
Wessel skulde have gjort høiere end dette, maatte
have fort ham ind i en Sfære, som Poesien först
efter en gjennemgribende Forandring naaede. Men
hos Wessel kommer det attende Aarhundredes Poesi
i vort Sprog til en vigtig Selvbetragtning, — og
derfor har Digterens Navn Udødelighed, skjønt det
ei smykker bindstærke Arbeider. Den rytmiske
Sprogkunst naaede allerede ved ham, i hans Retning,
Fuldendelsen, og den stof-tunge, brogede Diktion tabte
ved hans lette, naive og yndige Stil sin Overvegt.
Wessels Aandsretning og Digtning danner den
tydeligste Modsætning til Ewald og hans Skole.
Dette Forhold maa være indlysende for Enhver, der
betragter hin Literatur-Periode. Blandt den Tids
norske Poeter af den ældre Stamme er det egentlig
kun Wessel, der kan siges hyppigt at have stiklet
paa eller skjemtet med den Ewaldske Digter-Stil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
