Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
En literær Situation.
Han gjer dette snart i Forbigaaende, snart mere
ligefrem med Sigte paa Gjenstanden, men vistnok stedse
uden al Bitterhed og indenfor Grændserne af den
literære Anstand. I Fortællingerne: „Felix qvem
faciunt etc." og ..Den Druknede", — i
Bryllups-Versene til O. Dumetius og til Th. Bartolin, — i
det parodiske Geburtsdags-Carmen, og i det bekjendte
Rim „over Smagen", — paa ethvert af disse Steder
finder man Hentydning til det Ewaldske Digtersprog,
skjønt den kun en enkelt Gang (..Den Druknede"),
og det med en ganske uskyldig Betegning, gjelder et
Udtryk af Ewald selv. Men Wessel har fornemmelig
i sit underlige Skuespil „Anno 7603" taget Sigte paa
Ewaldianernes forskruede Skrivemaade. Her — tredie
Akt, første Scene — indføres et Akademi af
ynkværdige Poeter, hvis Væsen og Virken vistnok
fremstiller en almindelig Arts-Karikatur, men i hvis
Vers-Prøver den Ewaldske Maneer og Fraseologi er
tilstrækkeligt betegnet. Og her tager Wessel
Anledning til at anbefale Udtrykkets naturlige Klarhed og
Simpelhed, i Modsætning til den saa kaldte høiere
Poesis tomme Ordbram.
Ewald og Wessel vare jevnaldrende,, og de danne
med hinanden et Slags Balance for Epokens poetiske
Interesser. Den Wesselske Negation og Ironi kom
just beleiligt, da Ewalds høit-stemte, rungende
Foredrag, under mangehaande Misforstaaelse og umoden
Efterligning, truede med at give dansk Digtekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
