Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
En literær Situation.
ratur. Ogsaa her maatte Digtekunsten bekvemme
sig efter en Anskuelse, eier var opstaaet og næret
udenfor dens egen Kreds. De yderste
Forstands-Abstraktioner og Fornuft-Ideer have i deres nøgne
Høihed ingen poetisk Brugbarhed. Men man troede
dengang, at den poetiske Henrykkelse, som man Ved
Selvbedrag udgav for en produktiv Tilstand, maatte
indfinde sig der, hvor Betragtningen slipper op og
taber sig i det Blaa, som kaldtes Himlenes Himle.
Den hele Forestilling grunder sig næsten paa en biot
Ord-Skuffelse. Det syntes at ligge saa nær, og lyde
saa naturligt, at overføre det Høie og Ubegrændsede
i Tiden og Rummet paa en Aands-Virksomhed, som
man havde givet Yinger til Attribut.
Som bekjendt, stod den norske Digter-Skole i
Opposition mod den tydske Ode-Stils Indførelse i
Literaturen. Derimod synes Normændene at have
havt en Forkjerlighed for Læredigtet, især det saa
kaldte beskrivende, der gav dem en rig Anledning
til at dvæle ved deres Klippelands Natur-Scener og
Folkeliv, skjent man ingenlunde kan sige, at disse
Skildringer høre til de Norskes bedste Frembringelser.
Grunden hertil ligger uden Tvivl i Læredigtets
dengang vedtagne Kunstform.
Hvad forstod man da ved et Læredigt? — Efter
den navnkundige Smagslærer Batteux er Hensigten
at undervise, men saaledes, at Sandheden prydes og
forskjennes, uden at man berøver den nogen af sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
