Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Stokfleth.
233
J. N. Brun og, fremfor Alt, af den ypperlige Claus
Frimann.
De norske Natur-Sceners Mangfoldighed,
storladne Karakter, overraskende Modsætninger, gav
Normændenes Skildringer fra Hjemmet en egen
Nyhed og Interesse, der igjen bidrog til at holde den
liele Genre af poetiske Landskabs-Skilderier i
Anseelse. Selskabet for de skjenne Videnskaber kunde
ei faa nok af den Sort, og Selskabets Sekretær og
Kritiker, Jacob Baden, var ivrig i at anmelde og
rose disse nye Frugter paa den saa hurtigt
fremskudte Literaturgren.
Det norske Selskabs Stiftelses-Aar bragte
poetiske Arbeider af fire Normæncl: Brun, Wessel,
Fasting og Stockfleth. Denne, som j eg ei fer har
omtalt, gjorde sig senere ikke lidet bekjendt ved et
Arbeide i den malende Poesi, hvis Emne er
Sarp-Fossen. Naar man kjender denne Digt-Arts
dengang vedtagne Udstyr, kan man ogsaa vide, at dette
Natursyn er særdeles uskikket til Stof for en saadan
Behandling. Jacob Baden (Krit. Journ., 1777) har
havt andre Tanker; han mener, at Gjenstandens
Valg ei kan være heldigere. „Vi ville", siger han
i sin Eecension, „forelægge Læseren den Scene, der
fremstiller et Mastetræ, revet los fra sin Flaade,
som kommer ud over Sarpen, og styrter ned i dens
Svælg. Hvor poetisk er ikke den hele Forestilling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
