Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
En literær Situation.
„Var Wessel", siger Nyerup videre, „lad,
flegmatisk og uvirksom, saa var Brun tvertimod idel Liv
og Fyr og Virksomhed; var hin ligegyldig for Alt
hvad der kan kaldes at gjöre Lykke i Verden, saa
vidste Brun desto bedre Besked med Hof og med
Forgemak, og da han smidig rettede sig efter
Tidernes Leilighed, og derhos var af Naturen en Mand
med et smukt Udvortes og udrustet med eminente
Talenter og udmærkede Gaver for Prædikestolen, saa
var det i sin Orden, at en saadan Mand maatte
komme frem og svinge sig i Veiret." Nogle af disse
Træk, hvis Sandhed man, efter Samtidens Opfatning
og bestemte Kjendsgjerninger, ei tor benegte, synes
at stride mod andre Karaktermærker hos Brun. Han,
det stridbare, myndige Kraftmenneske, skulde være
en smidig Tjener under de Store! — Smidighed er vei
ei det rette Ord. Men Brun var underdanig, — en
Erke-Loyalist, som han kaldtes; Kongemagten og
dens Omgivelser var for ham, ganske efter den Tids
norske Tænkemaade, noget Helligt. De devote
Ytringer, som han, ganske i Overensstemmelse med
Tidens Tone, henvendte til Kongen, Arveprindsen og
Magthaverne, der afløste Struensees forhadte
Regimente, fremgik hos ham af et Sind, som virkelig var
opfyldt af den Følelse, at Normænds Kraft og
fri-baarne Væsen nærmest maatte vise sig som en
fremragende, den danske Loyalitet overbydende Troskab
mod Kongehuset og det Bestaaende. Og dernæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
